Folkestyret lever i mørke efter en stor reform er vedtaget. Vi ved nemlig sjældent hvad der sker på hospitaler, skoler, plejehjem eller i virksomheder, når en reform møder virkeligheden.
Den spritnye Model for Vilde Problemer forsøger at løse dette problem. Modellen gør det muligt at få løbende feed-back fra fronten, hvor reformen er ved at blive implementeret. Det sker ved at anvende collective insights og AI – eller mere mundret så ’tapper’ modellen ind i praktikernes kollektive hjerne, så vi bliver klogere på, hvordan reformen bliver forstået og omsat. Alle disse praktikere – som kan være alt fra læger og lærere til virksomhedsejere og jobcentermedarbejdere – føder deres indsigter direkte ind i modellen.
Hør om hvordan Model for Vilde Problemer giver en systematisk mellemtid på folkestyrets ambitioner som ligger et sted mellem anekdotisk viden fra eksempelvis en enkelt skoleleder og tre års ventetid på en omfattende evalueringsrapport. Paradoksalt nok er det kunstig intelligens, som nu har sat os i stand til at blive klogere på den praktiske intelligens, som vores velfærdssamfund er gennemsyret af.
Du kan læse mere om Model for Vilde Problemer her: MVP — INVI – Institut for vilde problemer
Med humor og perspektiv som ledetråde afholder jeg foredrag om Model for Vilde Problemer. Via et videnshav af praktikere, og et kompas at styre efter, skal Model for Vilde Problemer gøre det lettere at navigere gennem kompleksitet. Tankerne bag er baseret på mine bøger, forskning og daglige kontakt med insidere på Slotsholmen og i kommuner. I dette uhellige møde håber jeg at iklæde svære emner lidt mere anvendelige gevandter.
Udfyld nedenstående formular for at booke et foredrag.
Hvis du har ideer til en anden vinkling, så kan vi også kigge nærmere på dette.
Du kan kontakte mig på: