Skip to content
sep 17 / Sigge

Mogensen og Kristiansen-politik?

Jeg har fremlagt resultaterne fra en større undersøgelse om danskernes associationer til partierne. Her er hvad Politiken skrev den 22. august 2010:

Vælgerne er mere fokuserede på politikernes strategier og håndtering af enkeltsager, end de interesserer sig for substansen og de konkrete politiske resultater.

Det konkluderer valgforsker Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet efter et forskningsprojekt.

1.600 vælgere har beskrevet deres tanker om partierne. Tankerne er blevet sorteret, og resultatet er markant: Mere end hver tredje vælgerbeskrivelse handler om, hvordan vælgeren ser partiernes dagsform og strategi. Bare fem procent handler om de politiske resultater.

»Vælgerne hæfter sig ikke ved politikernes ideologier og holdninger. De hæfter sig ved strategier. For eksempel forholder de sig ikke til, om skattestoppet er godt eller ej. De forholder sig til, om skattestoppet er smart tænkt«, siger Sigge Winther Nielsen, der har kaldt de mange ikke-substans-vurderinger for ’Mogensen & Kristiansen-politik’ efter et tv-program på TV 2 News, hvor kommentatorerne Peter Mogensen og Michael Kristiansen hver uge analyserer dansk politik.

Politik er blevet et spil

»Vælgerne opfører sig, som om de var små mini-Mogensen & Kristiansen’er. Vi er blevet oplært til at forstå politik som et spil, hvor man lægger strategi, og som et væddeløb, hvor nogle heste løber om kap«, siger Sigge Winther Nielsen.

Mere fokus på politisk spil end på politisk substans svækker den demokratiske debat, vurderer professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.

»Hvis du tror, politik kun er et spørgsmål om at vinde stemmer fra de andre, tror du, at politik er meget simpelt. Og så behøver du kun at se tidligere spindoktorer i ’Mogensen & Kristiansen’ udlægge, hvem der nu taber det her spil. Det kan fordumme borgerne og skabe en dårligere demokratisk kultur. En forfladigelse af politik«, siger Christian Albrekt Larsen.

»De ideologiske forskelle er blevet mindre«
Michael Kristiansen understreger, at TV 2-programmet i høj grad også beskæftiger sig med substans. Når det er nævnt, forklarer han den øgede fokus på spillet således:

»De konkrete ideologiske forskelle på partierne er meget mindre i dag end for bare 25 år siden. Dengang kunne man skelne politikerne klart fra hinanden alene ud fra, om de var socialdemokrater eller konservative. Det kan man bare ikke i dag. Derfor er der meget mere fokus på andre ting«, siger Michael Kristiansen.

mar 12 / admin

NY DILLE?

En hemmelig krig

Hvem vinder valget? Der skal være folketingsvalg senest i november 2011. Spindoktorer, journalister og kommentatorer står i kø for at bedømme form og finesse ved enhver politisk udmelding, så vi kan aflure partiernes dagsform. Er Løkke sur? Kan Thorning stå distancen? Er Villy en vendekåbe? I sig selv relevante spørgsmål, men lige under denne ivrige spin-fejde gemmer sig en mere grundlæggende kamp mellem partierne. De politiske partier er nemlig i gang med at finde og afprøve de nye våben, der skal vinde den næste krig. Er svaret alene sindrige spindoktorer og vitaminrige politiske udspil? Næppe.

Ny forskning i danske partier viser, at vi skal lede helt andre steder for at finde kamppladsen ved næste folketingsvalg. Partierne arbejder med at vinde slaget ud fra en drejebog, der er inspireret af ideer fra marketing. Fokus er nu på detaljerede vælgerdata, direkte kanaler til borgerne udenom medierne og en opbygning af langsigtede “venskaber” med vælgerne. Den klassiske dag-til-dag kamp om dagsorden i massemedierne er på vej ned og en interaktiv forbrugermodel for politisk kommunikation på vej ind.

Her følger de nye våben, som partierne bruger i deres markedsføring til næste valg.

1. Vælgerdata

Viden er magt. Stort set alle partier køber i dag dyre vælgerdata hos et privat marketingsfirma, der affotograferer enhver vælgers bevægelse. Med et klik på musen er partierne nu i stand til at zoome ind på alle veje i Danmark og få informationer om hvad du spiser, hvor gammel du er, hvor meget du tjener og hvilken avis du læser. Det kan lyde som fremtidsmusik, men er meget konkret, når partierne med denne information i hånden designer en helt særlig politik til dig. Ligesom enhver anden virksomhed gør det. Partierne snitter vælgerne i tyndere og tyndere skiver – en udvikling der får Henrik Dahls firefelts farvelade til at ligne et oldtidsfund. I det lys bør det heller ikke undre, når partierne snart sender dig en mail eller sms med dit navn, som for eksempel fortæller om deres nye folkeskoleudspil. Partiet sender det til dig før medierne, forstås, og de vil høre om din kommentar, fordi partiet ved du er en engageret lærer, der læser Politiken og handler i Brugsen.

2. Distribution

Hvordan bringes ideerne fra partiets politik-fabrik ud til vælgerne? Dette spørgsmål er de danske partier efterhånden blevet gode til at stille sig selv. Det nye er, at massemedierne ikke indgår i ligningen. Partiernes strategi er at få en ufiltreret adgang til vælgerne, de vil ind i vælgerens stue. Helt bogstaveligt. Helst uden forstyrrende journalister, derfor twitter Løkke i småpludrende salver og svarer på kritiske spørgsmål om overbetaling af privathospitalerne over Facebook direkte til “vennerne”. Socialdemokraterne banker på tusindvis af vælgeres døre, og har deres egen kanal med Helle TV. Mens de Konservative og SF pusler med stribevis af direkte personlige mails til vælgerne. Kort sagt, der foregår en underskov af politisk konkurrence uden mediernes mellemkomst. Partierne boltrer sig i dette landskab og er konstant på udkig efter en ny kreativ kanal ud til vælgerne. Fordelene er til at føle på for partierne: De kan mikro-målrette budskaber, slipper for kritik i offentligheden og kan angribe deres modstandere uden de opdager det.

3. Konsumption

Den endelige test er vælgernes dom. Når partierne har kæmpet sig frem til vælgerne kan det politiske produkt fortæres, men det skal ikke blot være en her-og-nu tilfredsstillelse. Populært sagt forsøger partierne, at gå fra “engangsknald til ægteskaber med vælgerne.” Vælgerne skal ikke længere spises af med plantede historier i avisen, færdigpakkede politikforslag og en pjece op til valget. Tværtimod. De danske partier opbygger relationer med vælgerne ved at tage dem ind bag murene. Løkke tilbyder “eksklusiv viden” til vælgerne ved at fortælle dem om indholdet i sin åbningstale før den kommer i folketingssalen og medierne. Helt uvant i Danmark. Nasar Khader beretter om endnu et partiskift til sine støtter på Facebook i stedet for som traditionelt i massemedierne. Og SF arbejder på skabe en identitet til partiets medlemmer og vælgere, som dermed konsumerer den hippe aura, der i øjeblikket omkranser folkesocialisterne.

Partierne taler om vælgerne som var de forbrugere og deres målinger fortæller at vælgernes syn på politik på lange strækninger er skabt af deres erfaringer som forbrugere. Partierne har derfor bevæget sig mod et helt nyt tankesæt – politisk marketing. Velkommen til politisk kommunikation i 10′erne. Det næste folketingsvalg bliver den store prøve på, hvilke partier der mestrer de nye våben bedst, og hvordan vælgerne tager imod de omklamrende partier. Samt om vores gængse opfattelse af demokrati og medier lider skade ved at blive kostet rundt af et nyt marketings-lingo.

Fase 1
Vælgerdata
Fase 2
Distribution
Fase 3
Konsumption
Instrumenter - Meningsmålinger
- Fokusgrupper
- Forbrugerdata
- Frie associationers
teknik
- Eksperimentel
metode
- Hjemmesider
- Banke på døre
- Post
- Telefon/SMS
- Events
- Valgplakater
- Outdoor reklamer
- Kendis-endorsement
- Sociale medier
- Præsentere løfter
- Tilbyde håb
- Skabe brand loyalitet
- Opbygge længereva-
rende ‘venskaber’ med
vælgerne gennem en
kontinuerlig, eksklusiv
og målrettet udveksling
Mål for

partierne

Få en grundlæggende
viden om vælgernes
behov og drømme.
Samt en indsigt i
hvad vælgerne
tænker om partiet.
Kommunikere gennem
etablerede og ny-
tænkende distribu-
tionskanaler, der kan
bringe partiets politik
frem til udvalgte
segmenter.
Levere et politisk pro-
dukt som vælgerne
funktionelt og emotio-
nelt finder tiltrækkende
så de opbygger en nær
relation til partiet.

Model for den politiske marketingproces i Danmark.
Kilde: Sigge Winther Nielsen